Varme pa terrassen.jpg?ixlib=rails 0.3

Varme på terrassen.

Det koster mindre, end du tror at blive ude på terrassen. Flygter du når duggen falder?

Brian sommer.jpg?ixlib=rails 0.3.2&facepad=2
Brian Sommer
mere end et år siden

En krone giver en time ekstra på terrassen.

Tænd for strømmen og bliv hængende lidt endnu. Der er jo så hyggeligt på terrassen en sommeraften, mens solsorten synger aftensolen ned, og rødvinen er skænket.

De mest effektive terrassevarmere sender en dejlig varme ud til dig og til dine gæster, men ikke til luften - præcis som solen gør det.
En 500W kortbølget infrarød terrassevarmer virker som solen, udnytter op til 95% af energien til varme og den koster kun ca. 1 krone i timen i strøm.

Samvittigheden for miljøet...den kan du sagtens holde.
Sammenlignet med en traditionel gasterrassevarmer udledes der op til 90% mindre CO2, når man vælger den mest effektive infrarøde teknologi.

Bliver varmen borte med blæsten? Nej, men...

Varme opleves forskelligt. 

Når du sidder i solskinnet, er det solens infrarøde stråler, der opvarmer alt, hvad de rammer.
Solen opvarmer din hud, dine havemøbler, sandet og den is, du prøver at nå at spise - før den smelter.

Når du går ind i skyggen, så falder temperaturen, fordi du ikke længere rammes direkte af solens stråler. Men luften er stadig blevet varm, fordi den er opvarmet af alt, hvad solens stråler tidligere har opvarmet.
Solens stråler påvirkes nemlig ikke af vinden, men af skygge.

Når solen går ned, afgives den ophobede varme fra murværk og fliser som en mere direkte varme - den type varme som er påvirkelig af vinden.

En infrarød elektrisk terrassevarmer fungerer på samme måde, som solens stråler gør det. 

Der er derfor ikke et direkte varmetab - selv når det blæser lidt. Dog vil du kunne mærke at vind afkøler huden, men varmen er der stadig.

En traditionel gasterrassevarmer udsender opvarmet luft. Et hurtigt vindpust blæser derfor varmen væk igen.

Op til 95% udnyttelse af energien

Den mest effektive teknologi er et kortbølget infrarødt halogen varmelegeme (golden tube). Herfra vil du opleve en dejlig stabil varme
- den er endda klar efter kun et enkelt sekund.

95% af den anvendte energi (strøm) går direkte til opvarmning.

Vær opmærksom på at der udledes et rødligt lys fra de kortbølgede halogen varmelegemer.
Andre teknologier giver et mere hvidt lys.

Herefter kommer de mellembølgede infrarøde halogen varmelegemer.
Du vil opleve varmen på samme dejlige måde som med de kortbølgede varmelegemer.
Effektiviteten er dog kun ca. 80% for denne teknologi, men lyset er til gengæld ikke rødt, det er derimod hyggeligt og gyldent - lidt som lysskæret fra en gammel antik kultrådspære. Se evt. i videoen herunder:


De langbølgede infrarøde terrassevarmere afgiver intet synligt lys. De fremstår derfor meget diskret, så anden udendørsbelysning er derfor nødvendig - med mindre du foretrækker at sidde i varmen kigge på stjernerne. Ulempen er at energien kun udnyttes op til ca. 60%
Der skal altså 35% mere strøm til for at opnå samme varmeeffekt som fra de super effektive kortbølgede halogen terrassevarmere.

Tæpper, lange bukser & strømper i sandalerne?

Du kan naturligvis også bare hente en bunker tæpper og senere trække i de lange bukser, før du tager strømper på og henter uldsweateren - eller dynen og en hue.
Den danske sommer rummer både varme og kolde aftener, og sommeren er kort.
Hyg dig i stedet lidt længere under varmen fra en infrarød terrassevarmer
Varmen er kun få klik væk, og den koster meget mindre, end du tror.

Har du brug for hjælp til at vælge mellem de forskellige terrassevarmere?

Hos Greenline.dk kan vi altid hjælpe dig, og fragten er altid gratis
- sig bare til.

Skrevet af Brian fra Greenline.dk