Led spots ma monteres direkte i isolering det skal du bruge.jpg?ixlib=rails 0.3

LED spots må monteres direkte i isolering - det skal du bruge.

De er som små sparegrise i loftet. Strømforbruget er meget lavt, og de holder utrolig længe. Se videoen (6 min. 11 sek.)

Brian sommer.jpg?ixlib=rails 0.3.2&facepad=2
Brian Sommer
11 måneder siden

Hvordan monteres en LED spot...

Kort og godt...hvis LED spots monteres skjult i loftet, så skal de monteres af din elektriker.
- så enkelt er det, for det siger loven.
Læs mere om hvorfor længere nede.

Men....
du må altid bestille varerne selv.
Sørg bare for at bestille de rigtige, godkendte og professionelle materialer. 

Med de korrekte materialer går det hurtigere, resultatet bliver perfekt, og din elektriker kan uden problemer godkende installationen.

Derfor er det vigtigt, at have detaljerne på plads, inden du selv bestiller.

Billede af 3 indbygningsspots
Forskellige indbygningshøjder. Høj, standard eller lav. Foto: Greenline.dk


Hos Greenline.dk har de tæt på 40 års erfaring med salg og rådgivning om el-artikler til både private, elektrikere og erhverv.
Materialerne er derfor de samme godkendte materialer, som elektrikeren selv anvender
- det er din garanti for en løsning, der lever op til alle regler, forudsat at de monteres korrekt og lovligt.

Derfor har Greenline.dk lavet en kort video af de mest udbredte monteringsprincipper og de materialer, der kræves for en sikker installation.

På 6 minutter og 11 sekunder får du klarhed over hvilke materialer, du bør have klar.
Så skal din elektriker kun medbringe værktøjskassen.

Se videoen her:

Det siger loven - kort fortalt.

Som privatperson må du ikke ændre ved den faste installation. Den faste installation er blandt andet den skjulte kabelføring, samlinger m.m.
Du må gerne selv montere en lampe i et lampeudtag, lave en forlængerledning, skifte en stikkontakt eller et lampeudtag med mere.
Det må du gerne fordi det foretages i den synlige del af installationen.

Selvom en spot i princippet nemt kan pilles ud af loftet, så du herefter har fri adgang til samledåsen m.m., så betragtes spots som en fast og skjult installation. Det er blandt andet derfor, der skal være jord i den ledning, der føres fra lampeudtaget og sløjfes videre fra spot til spot.

Rådfør dig derfor altid med din elektriker om, hvad du selv må lave forud for selve monteringen.  

Hvilken spot skal jeg vælge...?

Du bør uden tvivl vælge LED. Enten som en ny spot med LED lyskilder eller som løse LED pærer til dine eksisterende spots.
LED er altid billigst, selvom de koster lidt mere.
Strømbesparelsen og de færre skift af lyskilder sparer rigtig mange penge i det lange løb
...men det er en anden snak - som du kan læse mere om her


Installationskabel eller downlight kabel
Foto af de 2 mest anvendte kabler til spots. Foto: Greenline.dk

Hvilken ledning eller kabel bør jeg bruge...?

Når det kommer til valg af ledning, så kan enkelte spots nøjes med installationskabel (spørg din forhandler eller kig i databladet). Installationskablet skal dog være godkendt til temperaturer op til 70°C.
Installationskablet er måske det billigste valg, men det er ikke nødvendigvis det optimale valg.

Hos Greenline.dk anbefales i stedet et decideret varmebestandigt kabel til 90°C eller derover - denne type kabel kaldes også for et downlight kabel
Downlight kablet er meget lettere at arbejde med. Det er nemlig både blødere og lettere end de temmelig stive installationskabler.

Silicone kabler er det optimale men også det dyreste valg. De kan klare den højeste temperatur (op til 180°C), og de er utrolig fleksible.
Silicone kabler var meget udbredte ved installationer med traditionelle halogenlyskilder, hvor temperaturen omkring spotten kunne blive meget høj.

Moderne spots herunder LED spots kræver typisk kabler, som det lidt billigere downlight kabel, der er godkendt op til 90°C. Selv om der monteres LED spots, som bliver mindre varme, så kan der efterfølgende monteres halogen. Derfor kræves der fortsat en god varmebestandighed på det anvendte kabel.
Dette downlight kabel er det som typisk anvendes til moderne spotinstallationer.

Skal ledningen trækkes i rør eller ligge frit..?


Billede af ledninger i spottens bagdåse
Ledninger kan ligge løst eller trækkes i rør. Foto: Greenline.dk

Det er ikke billigere at trække ledninger i rør faktisk tvært i mod. 

Fordelen med ledninger i rør er til gengæld, at røret gør det meget lettere at ændre på installationen senere hen.
Bagdåsen på spotten er typisk forberedt til at fastholde enten 2 stk. 16mm. flexrør eller 2 ledninger/kabler.

Skulle du have spørgsmål til dit valg af LED spots og til de øvrige materialer, så kan du altid spørge hos din forhandler.
Hos www.greenline.dk kan du få hjælp på telefon, chat, mail og på Facebook.

Denne artikel er skrevet af Greenline.dk - Brian Sommer