Spar penge pa elregningen.png?ixlib=rails 0.3

Spar penge på elregningen

Vi har efter flere opfordringer lavet en liste med tiltag, som du selv kan benytte for at spare en masse penge på elr...

Jonas ebbe.jpg?ixlib=rails 0.3.2&facepad=2
Jonas Ebbe
cirka 6 år siden

Spareråd 1 – Udskift halogenpærer med LED pærer

Udskift dine traditionelle halogenpærer med LED pærer. I nogle tilfælde kan du spare helt op til 90% i forhold til nuværende belysning. Alt afhængigt af hvor mange timer de lyser om dagen, kan du på under 1 år tjene kostprisen på LED pærerne hjem igen. LED pærer har også en længere levetid på omkring 20-30 gange længere end alm. halogenbelysning. Du kan ved hjælp af denne simple LED-beregner se, hvor mange penge du kan spare om året.

Spareråd 2 – Standby strøm

Standby strøm er en større synder end de fleste er klar over. F.eks. kan spillekonsoller som Playstation, Nintendo og m.fll bruge helt op til 3000 kr. om året i strøm, også selvom de ikke bliver brugt. Vores råd til dig er at finde ud af, hvor meget strøm de forskellige apparater i hjemmet bruger. Det kan du ved hjælp af en lille simpel strømmåler hurtigt få et overblik over. Du kan også ved hjælp af en elspareskinne få slukket for alle enheder der er tilsluttet fjernsynet. Når fjernsynet slukkes, slukker denne spareskinne automatisk for alle apparater der er koblet til.

Spareråd 3 – Sparepærer

Den gode gamle sparepære er stadigvæk et godt alternativ til lamper i hjemmet både ude og indendørs. Ved at benytte sparepærer kan du spare helt op til 80% i forhold til de traditionelle glødepærer, som udgår helt af produktion i slutningen af 2012.

Spareråd 4 – Erstatning til glødepæren

Som i måske ved er den traditionelle glødepære udgået af produktion. I stedet er der kommet en Krystalpære i samme fysiske størrelse, som samtidig bruger mindre strøm end glødepæren. Forskellen er glødetråden som er blevet erstattet af en stifthalogen pære som kan ses på produktbillederne. Denne kan have en blændende effekt hvis ikke lampen er afskærmet.